i-fuld-gangJeg tilbragte ca. to år med at rejse rundt i Europa og sælge mit prognosesystem og fik et rimeligt antal klienter, men mødte også stor modstand hos mange forretningsmænd, heriblandt bankdirektører, som ikke havde tilstrækkelig forståelse for markedet eller de risici, de tog. Det var en moderne udgave af det vilde vesten, med yuppie gulddrengene i rollen som revolvermændene. Mange af dem var de rene katastrofer for deres firmaer. Det er dette marked, jeg kalder “valutajunglen”. Mange af de mennesker, der handlede på valutamarkedet var udisciplinerede, uprofessionelle, grove, overmodige og uerfarne – en katastrofal blanding. Det varede ved op gennem firserne og ændrede sig kun gradvist. Den ene valutatabskatastrofe fulgte den anden på forsiderne af aviserne, som et mareridt der bliver ved med at forfølge en: Freddie Laker, British Aerospace, Jaguar, Volkswagen, Lufthansa, Citicorp, Boliden, Credit Suisse — og i Danmark, Superfos, Østasiatisk Kompagni, SCS, Holm Hansen og andre i en endeløs føljeton. For hver en, som blev omtalt i avisen, var der ti andre, som der diskret stod stilhed om.

I slutningen af 1983 var jeg ved at være træt af forløbet i mine forretninger, især af de mange afslag. Hver måned plejede jeg at sende tykke kuverter ud til klienter og kundeemner med detaljerede analyser, præstationsrapporter osv. En dag blev Frej i børnehaven spurgt om, hvad hans far lavede. “Han sælger papir”, svarede Frej.