i-fuld-gangDenne usædvanlige bog er Ross Jacksons underholdende og inspirerende personlige historie om, hvordan og hvorfor han blev transformeret fra en traditionel forretningsmand til forkæmper for en global økosamfundsbevægelse.

Men bogen er også historien om en canadier og hans oplevelser med Danmark og danskerne igennem fire årtier, med mange anekdoter, der spænder fra IBM, Palsby-krakket, Mogens Glistrup, Mærsk Mc-Kinney Møller, Oscar Bondo Svane over bofællesskabet “Højtofte”, Thylejren og Regnbuebanken til den internationale valutajungle og økosamfundsbevægelsen.

Ross Jackson kan godt optræde nålestribet — men traditionel har han aldrig været, heller ikke som erhvervsmand, hvor hans speciale er kombination af computere og finanser. Det var helt nyt dengang i 1960’erne, da han for første gang satte foden på dansk jord.

Efter en rystende åndelig opvågning hos Swami Muktananda i Indien i 1982, forsøger Ross Jackson at integrere sin nye spirituelle indsigt, sin dybe kærlighed til naturen, og sin faglige kunnen fra finansmarkederne i en holistisk helhed. Sammen med konen Hildur og andre stifter han Gaia Trust, en almennyttige andelsselskab, og datterselskabet Gaiacorp, der forhåbentlig kan tjene penge til formålet i valutamarkedet, hvis alt går godt, baseret på Ross’ videnskabelig forskning.

Når pengene begynder at komme fra Gaiacorp, lancerer Gaia Trust sin “yin yang” strategi — støtte til økosamfundsbevægelsen gennem dannelsen af GEN — The Global Eco-village Network, samt venture kapital firmaet Gaia Tech til at foretage investeringer i små “grønne” danske virksomheder.

I den sidste del af bogen argumenterer Ross Jackson for, at vores civilisationer er på en politisk kollisionskurs mellem to værdisystemer — de herskende, pengefikseret “Modernister”, hvis dagsorden er en ødelæggende kommerciel globalisering, og de hurtigvoksende “Kulturskabere”, der omfatter bl.a. økosamfundsbevægelsen, der har det diamentralt modsatte mål, nemlig et samfund, der prioriterer menneskelige værdier højere end penge. Han siger “Det sidste svarer til en verden, som det store flertal af menneskeheden ønsker. Det første er, hvad de er ved at få.”

Bogen afslutter med en optimistisk fantasirejse til år 2064 efter et sammenbrud i verdens økologiske, sociale, og finansielle systemer, og en periode af genopbygning — en rejse til Økosamfundets Tidsalder.

Forlaget Hovedland