Er manden fra en anden planet?
Efter aftenprogrammet på tredjedagen fik jeg et glimt af Fred sammen med Monica. De var langt inde i en samtale ved ét af bordene i cafeteriaet. Jeg gik over til dem. Fred var midt i en sætning: “Da han som ung mand vandrede langs Ganges, så han denne dreng blive helbredt. Gennem tyve år studerede han alt, som Telsa havde skrevet. Til sidst forstod han det, man han kunne ikke gøre det. En dag i ørkenen hældte han lidt benzin på en sten og tændte den med en tændstik fra flere meters afstand. Stenen antændtes. Han forstod. Jeg forstår det ikke,” sagde Fred med et let smil og udstående øjne, “men han forstod”. Han så i min retning og forklarede mig, “Jeg var lige ved at fortælle Monica om den mand, der opfandt vort sandprodukt — det, der holder grønsager friske, husker du. Hvem skulle have troet, at de to personer, der fremstiller materialet, er omkring firs år gamle, og at de ser yngre ud hver gang de forlader produktionslokalet!”
Monica indskød:
“Fred talte netop telefonisk med sin kæreste i London. Hun er clairvoyant. Fortæl Ross, hvad hun sagde, Fred.”
“Hun modtog nogle informationer, der svarede ret nøje til dem, vi modtog under mit møde. Den nye tidsalder begynder i 1985. Tro mig, jeg har kendt mange clairvoyante. Hun er den bedste.”
“Og Fred vil ændre sit navn.. til Christopher,” føjede Monica til med et let bekymret udtryk i ansigtet.
“Oh?” sagde jeg med en ubehagelig følelse. “Hvorfor?” Fred virkede lidt ubehagelig til mode også.
“Det er mit virkelige navn,” sagde han.
“Du mener på andre planer? spurgte jeg.
“Vi er alle her for at udføre et arbejde. Vi bærer ikke vores virkelige identiteter,” sagde Fred. “Og vi har gjort det før; vi skal bare huske, hvordan vi gjorde det. Også du, Ross, har gjort dette tidligere. Dit problem er, at du tænker for meget. Du prøver at regne det hele ud i dit hoved. Du må lære at komme videre og bare lade tingene ske. Gå med strømmen og husk..!” han gjorde et ophold og hævede herefter stemmen: “Vi kom ikke her for at fejle!”
“Hvor kommer du fra Fred?” spurgte jeg med rynket pande.
“Det kan jeg ikke sige dig.”
“En anden planet, mener du? Et andet system?” spurgte Monica.
“Ja.”
“Men du har været her tidligere,” sagde jeg, mens jeg spekulerede på, om han holdt os for nar eller var dødsens alvorlig.
“Ja,” sagde Fred frisk.
“Måske ville du så fortælle os lidt om dine tidligere inkarnationer,” sagde jeg, stadig usikker på, om han skulle tages alvorlig eller ikke.
Han var stille et øjeblik: “All right,” sagde han. “Den sidste inkarnation levede jeg som Thomas Jefferson. Før den var jeg Joseph ‘the-coat-of-many-colors’. Før da…” han så sig omkring for at se om nogen lyttede, “var jeg Moses.”
”Ingen bondeknolde?” viskede jeg.
