Eckhart Tolle — en vismand fra vesten
Jeg hørte Eckhart Tolle tale ved en sammenkomst i Økosamfundet Findhorn i det nordlige Skotland i maj 2004, der efterfulgte et møde mellem lærere der underviser i at etablere bæredygtige boformer. De kom fra et antal økosamfund fra forskellige steder i verden, som Hildur havde bragt sammen for at etablere en fælles global uddannelse. Tolle har været en meget efterspurgt spirituel leder i Vesten i de seneste år, og han er i stand til at formidle dyb visdom i et enkelt forståeligt sprog uden religiøse overtoner. Tolle, nu i halvtredseme, som er tysk født men gennem adskillige år bosiddende i Canada, er uden tvivl et oplyst væsen i enhver betydning af ordet. Han opnåede denne tilstand i en alder af 29, og tilbragte hereafter mange år i isoleret kontemplation før han offentlig talte om sin oplevelse og udgav sit hovedværk, Nuets Kraft.
Jeg kunne øjeblikkelig identificere min opvågning i Ganeshpuri med Tolles ord. I indledningen til sin bog beskriver han sin første opvågnen med ord, som trækker en nøjagtig parallel til min egen oplevelse, da jeg vandrede rundt i Muktanandas ashram.
“Jeg blev vækket af en fugl, der kvidrede udenfor vinduet. Jeg havde aldrig hørt en sådan lyd før. Jeg havde stadig lukkede øjne, og jeg så et billede af en smuk diamant. Ja, hvis en diamant kunne lave en lyd, ville den være sådan. Jeg åbnede øjnene. Morgengryets første lys trængte gennem gardinerne. Uden at tænke følte jeg, vidste jeg, at lys er uendeligt meget mere, end vi forstår. Denne bløde klarhed, der trængte gennem gardinerne, var kærligheden selv. Jeg fik tårer i øjnene, jeg stod op og gik rundt i værelset. Jeg genkendte værelset, men vidste samtidig, at jeg aldrig rigtig havde set det før. Alting var frisk og uberørt, som om det lige var opstået. Jeg tog ting op, en blyant, en tom flaske, og forundredes over skønheden og livet i det hele. Den dag gik jeg rundt i byen og var enormt forbløffet over livets mirakel på Jorden, som om jeg lige var blevet født ind i denne verden.”
ToIle fremfører den nøgleindsigt, at de fleste af os lever enten i fortiden eller i fremtiden. Vi er enten fanget i vores personlige “fortælling” med al dens selvpåførte drama, eller vi forestiller os, “at hvis vi blot….. (fyld selv ud)” engang i fremtiden så vil alt blive godt. Vi fastholdes i det mentale aspekt af vores verden, og det forhindrer os i at opnå selvrealisation eller oplysning. Således er vi ikke fuldt bevidste. Vores daglige aktiviteter kontrolleres af vores ego, ikke af vores højere Selv.
