Et møde på Findhorn fremkalder mesteren DK med et budskab
Vi var ved at nærme os mødestedet og kom et par minutter for sent. Da vi kom, oplevede vi, at biblioteket lå i fuldstændigt mørke. Vi banede os langsomt vej frem mod et svagt lys, der kom fra et af mødelokalerne. Da vi nåede frem, mødte der os et mærkeligt og sælsomt syn; en kreds af omkring tolv mennesker sad i stilhed omkring et lavt bord, hvorpå det stod tre tændte lys. Fred sad med bøjet hoved —- der var en tom stol på hver side af ham, som om de ventede os. Monica og jeg selv indtog i tavshed vore pladser på Freds venstre og højre side. Efter en kort stund foreslog Fred, at vi alle tog hinanden i hænderne og mediterede i stilhed.
Det var ikke lige denne form for et møde, jeg havde forventet! Pludselig skiftede det hele på en måde, som jeg ikke selv i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig.
Efter en lang periode med stilhed synes Fred at have besvær med at finde de rigtige ord, og så begyndte han at tale med en usædvanlig og næsten monoton stemme:
“Dette er mesteren DK, som sender de kærligste og bedste hilsener til alle, der er forsamlet her. Jeg sender også hilsener fra mesteren KH b samt de ældre medlemmer fra hierarkiet.
Der er kun én måde, hvorpå en sand profeti kan gå i opfyldelse, som et resultat af enhed, fred og overflod. Det sker gennem fælles handling fra mænd og kvinder med god vilje og forståelse i alle lande og nationer. De må afkaste deres følelser af svaghed og tomhed. De må finde hinanden og være i kontakt med hinanden. De må tydeliggøre grundprincipperne, der ligger bag at leve på den rette måde. De må formulere disse principper i enkle og praktiske vendinger og lære andre gennem deres eget eksempel.
Dette er ikke et intetsigende og upraktisk program. Det undergraver ikke og angriber ikke autoriteter eller regeringer. Det er ikke interesseret i at overstyre regeringer eller få politiske partier til at falde. Det kalder på intelligens og praktisk indsats og på samarbejde mellem mange forskellige sind og mange øvede udøvere.
Der er ikke plads for pacifisme eller mystiske drømme om at vente på, at Gud skal handle. Det er en plan for udvikling af en gruppe mennesker, der samles fra alle nationer; som er øvede i at udvise god vilje, og som besidder en klar indsigt i principperne, der bør styre de menneskelige relationer og verdens gøremål.
Der er megen modstand, som skal overvindes, og det kan kun ske ved at udsende en tilsvarende stærk spirituel vilje, der kommer til udtryk hos modtagelige mænd og kvinder med god vilje, som kan opøve sig til blive modtagelige for den nye indstrømmende energi fra Shambhalla, og som kan lære hvordan man påkalde og fremkalder den. Vi ønsker, at I skal vide, at intensiteten af denne meget magtfulde energi står for at blive forøget i stort omfang.”
Jeg genkendte navnet på mesteren DK fra litteratur skrevet af Alice Bailey, der blev antaget at have været talerør for ham via automatskrift. Fred gjorde en pause for at give os tid til at fordøje det fremførte. Alle lyttede meget stille:
Så brød en stemme fra kredsen ind:
“Vi har modtaget den samme information om kraftigere energier.”
