Jeg bliver ofte spurgt om hvordan det finansielle grundlag for Foreningen Gaia Trust blev lagt, og lige så ofte om hvordan min egen formue er blevet til. Dette indlæg skulle gerne forklare begge dele.
1970erne
Da USA i 1971 opgav dollarens tilknytning til guldet, blev der skabt en helt ny situation for den internationale handel. I mere end 100 år havde “guldstandarden”, med faste kurser mellem valutaerne, været den normale tilstand. For første gang begyndte alle valutaerne at “flyde” i forhold til hinanden. Ingen vidste rigtig, hvordan man skulle navigere i disse ukendte farvande. Ingen havde nogen erfaring med flydende kurser. På det tidspunkt, i midt-1970erne, efter 10 hæsblæsende år som IT pionerer og operationsanalyse konsulenter for en række af Danmarks største virksomheder, besluttede min kompagnon Peter Pruzan og jeg at sælge vores firma, herunder den relativt nystiftede SimCorp. Peter vil tilbage til den akademiske verden og jeg vil etablere mig selv som selvstændig konsulent med speciale i det finansielle område, mere specifikt indenfor “porteføljeteori”, en dengang populær matematisk metode til at analysere større aktie- og obligationsporteføljer.
Jeg fik flere store kunder, mest i London—banker, investeringsforeninger, forsikringsselskaber, pensionskasser, multinationale virksomheder osv. Efterhånden, som tiden gik, begyndte de at spørge mig om jeg kunne hjælpe dem med håndteringen af deres valutaeksponering. Der var tale om afgørende beslutninger (hvornår skal jeg dække min valutaeksponering af og hvornår skal jeg lade være?) der havde meget store konsekvenser for bundlinjen. Mange firmaer lavede store fejl i deres valutastrategi, nogle gik endda konkurs. Aviserne var fulde af katastrofehistorier om enorme tab på valuta i nogle af verdens største erhvervsvirksomheder og banker (bl.a. Volkswagen og Citibank). I London sagde man, “nobody gets it right”. Alle var næsten i panik. Under min uddannelse som økonom lærte jeg heller ikke noget om valutamarkedet. Men jeg begyndte at studere og forske i området for egen regning, fordi jeg kunne se et stort potentiale for rådgivning hos mine klienter. Det var i perioden 1981 – 1984. Det var også i denne periode at jeg fik en stærk åndelig oplevelse (beskrevet i min bog Kali Yuga Odysséen), der fik afgørende betydning for tanken om at stifte Gaia Trust.
Forretningsmodellen
Det første konkrete resultat af min forskning var et prognosesystem for valutakurser baseret på avancerede matematisk/ statistiske metoder, og jeg fik en del klienter til at abonnere på det. Dernæst tog jeg fat på en vigtigere problemstilling, nemlig hvordan jeg kunne bruge mine prognoser til at lave en systematisk beslutningsmodel for, hvornår og hvor meget man skulle dække eller ikke dække eksponeringen i terminsmarkedet. Terminsmarkedet, eller “futures” markedet, tillader, at man køber eller sælger et valutapar, for eksempel dollars vs. engelsk pund, til levering om en måned til en fast “terminspris”. På den måde kan klienten reducere sin øjeblikkelige dollar/pund risiko til nul. Man kan også lade være med at dække af og tage chancen. Det var begyndelsen til en ny slags rådgivningsservice, der efterhånden fik navnet “currency overlay”. Rådgiverens software fortalte klienten, hvad han skulle gøre, hver dag og i realtid. Min model dækkede de 20 vigtigste valutaer i alle krydskombinationer. Jeg var en af de første i dette marked, som efterfølgende voksede meget voldsomt. Min model fik også den bedst dokumenterede “track record” i verden i de næste 12 år og tjente mange penge til mine klienter og til Gaia Trust.
Gaia Trust
Det var i 1987 at jeg, sammen med nogle danske venner, besluttede at stifte den almennyttige forening Gaia Trust, som havde til formål at støtte organisationer, der arbejdede for en mere bæredygtig og åndelig verden. Kapitalen var kun 10.000 kr. i starten, men jeg overgav de eksklusive rettigheder til at bruge min valutasoftware til Gaia Trusts datterselskab Gaiacorp mod at få 10 % af aktierne (som jeg beholdt i ca. 5 år). Det gjorde jeg fordi jeg så et stort potentiale i implementering af mine computer modeller, og vil gerne at den skulle komme nogle almennyttige formål til gode. På dette tidspunkt udvidede jeg min forskning til at dække mit tredje og sidste valutaprojekt, nemlig opbygningen af en matematisk/statistisk avanceret optimal portefølje af forskellige valutaer, både som terminsforretninger og som optioner.
Jeg brugte de samme principper som i en aktieportefølje, modificeret til valutamarkedet. Hver gang man køber en valuta, skal man altid sælge en anden. Resultatet var en portefølje af ca. 20 valutaer – lang og kort – der havde det optimale afkast/risikoforhold. Gaiacorps forretningskoncept var at sælge en investeringsforening, som bestod af en sådan portefølje, til store institutionelle investorer, som en måde at forbedre afkast/risiko forholdet i deres totale portefølje af aktier og obligationer, ved at investere en mindre del i en valutaportefølje. Dette var interessant for klienten, fordi en valutaportefølje er statistisk uafhængig af bevægelserne i aktie- og obligationsmarkederne. Alle valutaer kan per definition ikke falde på samme tid, hvilket er ret enestående. Vores produkt var det første i verden af denne type og introducerede ideen om valuta som alternativ investeringsaktiv.
Gaiacorp
Gaiacorp havde ca. 55 ansatte og opererede med rimelig stor succes i ca. 12 år, og kun udenfor Danmark, med kontorer i London, Dublin, New York, Hong Kong og Caymanøerne (vores første chefvalutahandler boede på Grand Cayman). Faktisk gennemførte Gaia Trust en slags “omvendt Goldman Sachs “. Vi tjente alle vores penge udenfor Danmark, men til gengæld tog vi det hele hjem til Danmark bagefter. Efter 12 år havde jeg fået nok af valutamarkedet og solgte det hele. Så kunne jeg fokusere på de almennyttige aktiviteter i Gaia Trust, som var min passion og hele formålet med valutaprojektet. Gaia Trust har til dato brugt tæt på 200 millioner kr. på bæredygtigheds projekter og til at kickstarte grønne investeringer i Danmark i 1990erne (Hanegal, Gaia Solar, Gaia Wind, Urtekram m.v.) og fortsætter ved at støtte vores to store projekter igennem næsten 25 år—Global Ecovillage Network (GEN) og Gaia Education.
Jeg fik noget ud af det personligt også, dog betydelig mindre end Gaia Trust (ca. 20 millioner for min 10 %). Mit firma beskæftigede ca. 10 mand, som udførte forskning og videreudvikling af modellen, samt servicerede Gaiacorp som IT-afdelingen efter regning, og vi fik herudover en bonus hvis modellen præsterede godt. Min egen formue er således opbygget primært på basis af konsulentvirksomhed. En ligeså stor del skyldes heldige investereringer i aktier og obligationer igennem 1990erne og 00erne, hvor jeg fik mit aktiemarked timing rigtig (Det var jo mit professionelle speciale!) hvor jeg undgik både ”dot-com” krisen i 2000 og senere ”subprime lån” krisen i 2008. Herudover stammer ca. halvdelen af min formue fra min 20-årige engagement i Urtekram, som jeg solgte i 2015.
I modsætning til den generelle opfattelse blandt danske journalister, har jeg ikke tjente en eneste krone på valutaspekulation, hverken personlig eller i mit firma, men kun på rådgivning af klienter. Mærkelig nok, har ingen journalist nogensinde spurgte mig hvordan det gik til, men bare antog at jeg var ligesom George Soros, bare i mindre målestok. Faktisk, de eneste valutahandler jeg har lavet var til validering af min forskning med ganske små beløb i 1984-86. Gaiacorp har heller ikke handlet valuta for egen regning, men kun for klienter. Klienterne havde heller ikke lavet valutaspekulation men udelukkende ”currency overlay” og/eller køb af Gaiacorps offentlig noterede investeringsforening, som indeholdte den optimale valutaportefølje jf. min software. Gaiacorp har dog investeret dens overskudslikviditet i egne investeringsforening,som resulterede i meget store udsving, både op og ned, mest op heldigvis.
