27. oktober 1999
WTO: Klar til verdensregering
WTO kan være begyndelsen til en verdensregering, advarer den økologiske finansmand og forfatter Ross Jackson i dette uddrag fra hans nye bog.
———————————
Ultimo november holder WTO et vigtigt møde i Seattle. Det er et møde, der kan få afgørende betydning for vores fælles fremtid. NGO’er fra hele USA har samtidigt planlagt en demonstration i protest mod WTO’s forsøg på at samle mere og mere magt over os alle sammen. I virkeligheden handler WTO overhovedet ikke om handel. Det handler om magt. Det drejer sig om at få vedtaget aktionærprotektionismen én gang for alle for at beskytte de multinationale imod lokalsamfunds-støtter, miljøaktivister og deres kampfæller, som mener, at der er andre og vigtigere værdier i vores samfund end de kommercielle firmaers profit. Det handler også om, at nationalstaterne skal afgive suverænitet til WTO; om hvordan et promultinationalt tremands WTO-tribunal i Geneve uden appelmulighed kan diktere, hvilke love 350 millioner borgere i EU skal vedtage eller forkaste.
Aktionærprotektionisme er det udtryk jeg bruger, når den kommercielle globalisering skal kaldes ved sit rigtige navn. For det er det, det handler om. De multinationales holdning, som nu på belejlig vis er inkorporeret i WTO, er stort set, at ethvert forsøg på at pålægge dem de indirekte omkostninger ved deres produktion, er en handelshindring.
USAs ledende forhandler ved et af de indledende møder forud for Rio-konferencen i 1992 vurderede, at op til 80% af Amerikas miljølovgivning kan blive angrebet og erklæret ulovlig af WTO (The Ecologist, juli, 1997). Men det er ikke kun amerikanske love, der er under angreb, også europæiske og asiatiske. Det er alle mod alle med de multinationales aktionær som de eneste vindere. Ationærerne respekterer nemlig ingen nationale grænser. Eksempelvis protesterede amerikanerne sidste år mod EU-restriktioner om brug af væksthormoner i oksekød, som EU mener er farlige for helbredet. I dette tilfælde gik tribunalet imod EU, hvilket gjorde mange europæere rasende. Det næste opgør bliver sikkert om gensplejsede madvarer.
Dette er blot begyndelsen på en tendens, som vil blive stærkere. Nu gælder det om, at de enkelte lande skal konkurrere med hinanden i et kapløb mod bunden for at se, hvem der kan tilbyde de multinationale de mest elendige lønninger, de slappeste love om forurening og de laveste skatter, med WTO-tribunalet som dommer uden appel.
Befolkningerne går ud fra, at deres demokratisk valgte regeringer kan fastlægge deres egne betingelser for de produkter, der indføres på deres markeder uden at blive modsagt af et fordomsfuldt tremands panel i Schweiz. Men de tager fejl. I virkeligheden har de frivilligt afgivet en betydelig grad af deres suverænitet til de multinationale uden at vide det. Som dansker har jeg en mistanke om, at Danmarks underskrivelse af WTO-aftalen kan være i strid med Grundloven, da der reelt er tale om national suverænitetssafgivelse. Men der har ikke været nogen offentlig debat i Danmark overhovedet, og der er kun få mennesker udenfor forretningsverdenen, der ved hvad WTO er.
Vi bør være taknemmelig for de amerikanske græsrødders protester i Seattle næste måned, og håbe at de kan tvinge en pause ind i WTO’s udemokratiske magtudvidelse mens verdenssamfundet overvejer situationen.
Det er snart tid at de folkevalgte overalt i verden vågner op og sætter lokalsamfundets rettigheder på den politiske dagsorden.
————————————–
Af Ross Jackson; I FULD GANG: ERINDRINGER OG VISIONER. 239 sider; Forlaget Hovedland.
